Nyhedsbrev september 2008

Dette nyhedsbrev er også runddelt til alle lejligheder, da det indeholder mange oplysninger om renoveringsprojektet og budget. Nyhedsbrevet har ny fået et nyt design med den skrifttype, som bruges på opgangsdørene.
 

DRIFTSBUDGET FOR ÅRENE FREMOVER
Som det fremgik af sidste Nyhedsbrev, så stiger udgiften til vand markant. Vand er dog ikke det eneste som stiger pga. af en højere inflation, og vi har derfor sendt vores budget til revisor, for at tage højde for en højere inflation.
Den høje inflation vil med al sandsynlighed betyde stigninger i boligafgiften til driftsudgifter, som ligger ud over stigningen på 1,5 % til renoveringsprojektet.
 

ÆNDRINGER I RENOVERINGSPROJEKTET
Vi er begyndt at få de konkrete priser, vurderinger af behov og metode for de enkelte dele af renoveringsprojektet, og derfor vil bestyrelsen fortage ændringer af projektet.

Det er målsætningen, at vi til den ordinære generalforsamling i 2009 vil fremlægge konkrete tilbud på projektet, og efter generalforsamlingen vil det konkrete arbejde begynde. Vi kan ikke gennemføre projektet i år, da vi kommer for tæt på vinteren. Der er dog enkelte delprojekter, som allerede gennemføres inden generalforsamlingen og vinteren.

Indtil videre har vi annulleret:

  • Indblæsning af granulat i kælderbjælkelag 200.000 kr.
    Det kunne ikke lade sig gøre pga. rørenes placering, samt at der ikke er hulrum i kældergulvet.
  • TV inspektion af kloaksystem 40.000 kr.
    Den budgetterede pris holdt ikke, samt der ikke førhen er konstateret problemer.
  • Udskiftning til vandbesparende armaturer 658.000 kr.
    Pengene bruges i stedet til vandmålere i hver lejlighed, hvis dette bliver vedtaget på generalforsamlingen.

FALDSTAMMER
Vi har udskiftet køkkenfaldstammerne for et par år siden, og tilbage er badeværelse faldstammerne. Vi er ved at undersøge forskellige løsninger, for hvis de skal skiftes, så skal gulvet hugges op. Vi undersøger den fulde løsning med nye rør og nyt gulv, samt at lægge en indvendig strømpe i de gamle rør. Vi må dog imødese million-udgift i årene fremover. Vi har i renoveringsbudgettet en reserve på ca. 3 millioner, som kan bruges hertil. Dette arbejder forberedes til generalforsamlingen.

VASKEMASKINER & BETALINGSSYSTEM
Vi har haft en sælger ude og præsentere vaskemaskiner og betalingssystem. Selvom vi har fået et godt tilbud på betalingssystemet, så er det stadig en stor udgift på ca. 175.000 kr. (svarer til mere end 5 vaskemaskiner). Selvom det blev vedtaget på generalforsamlingen, så indpasser bestyrelsen, at vi sparer pengene på betalingssystemet. Dette arbejde igangsættes snarest muligt.
 

FUGTFJERNERE I TØRRERUM
Vi er ved at få opsat frugtfjernere i tørrerummene, så tøjet kan tørre hurtigere – især om sommeren.
 

ALTAN + KVIST + OPGANGE
For at fastlægge behovet og metode for renoveringen, så har vi foretaget enkelte prøver på renovering. Vi har opmuret en altan ved 258 st. th., tætnet en kvist og vil lægge nyt indgangsgulv i 252.

Altanen og kvisten forløb som planlagt, men vi kan ikke få lagt nyt gulv i opgangene i den oprindelige stil. Vi har derfor valgt at lægge fliser i alle opgange ligesom der har været i 238 i flere år. Dette arbejde forberedes til generalforsamlingen.
 

VEJE OG PARKERING
Vi har fået tilbud hjem på de nye parkeringsplaser og fortove. Arbejdet vil blive sat i gang, når entreprenøren har tid.
Smalt fortov på 60 cm. ved de 3 veje.
Cykelstativ i baggården bag 264 (nye fliser annulleres).
Parkeringspladser i baggården bag 246 med lys.
Parkeringsvenlige træ-kantstene i vejene.
Reparation af vejen ind til naboejendommen (ny udgift på 80.000 kr.).
(OBS - budget er i vedlagt fil)

PARKERINGSVAGT
Vi har nu indgået kontrakten med CityPark om parkeringsvagter med den ordning, som blev vedtaget på generalforsamlingen. Vi vil runddele en vejledning med parkeringsanvisninger og kort. Dette igangsættes snarest muligt.
 

PUNKTEREDE VINDUER OG CHECK AF KAMME
Vi arbejder videre med udskiftningen af punkterede vinduer, og vil også foretage et check af vinduesrammernes fatning og udskifte defekte låse og gummilister. Vinduerne vil både blive lyd- og varmeisolerende. Dette igangsættes snarest muligt.
 

POSTKASSER
Vi har indhentet tilbud på postkasser og har fået tilbud fra seirbox.dk og ME-FA 701. Vi vil vælge postkasse på næste bestyrelsesmøde. Det er et krav i lovgivningen, at alle ejendomme skal have postkasser i gadeplan fra januar 2010. Dette igangsættes ved udgangen af 2009.
 

RENOVERING AF ALTANMUREN
Altanprojektet til 7.500.000 kr. er blevet færdigtprojekteret af RIOS. Vi har også indhentet et alternativt tilbud på almindelig reparation af muren bag altanerne. Det ville koste 1.200.000 kr., men skal repareres igen om ca. 10 til 15 år. Det vil derfor kunne gennemføres sammen med, at vi evt. skal have lagt nyt tag.

Vi arbejder fortsat videre med den store en-gang-for-alle løsning, og vi sigter mod at præsentere det færdige projekt på den ordinære generalforsamling i 2009.
 

SMÆKKER DU MED DIN HOVEDDØR?
Hvis du smækker din hoveddør, så kan du bede Søren om at smøre din lås, så du ikke længere generer dine naboer med ”smækket”.
 

ALMINDELIG DRIFT
Graffitien husmuren vil blive fjernet. Affaldsskakterne i opgangene vil blive renset. Nedløbsbrønden ved 258 er renset, så vi forhåbentlig undgår vand ved kældertrappen.

med venlig hilsen :-)
Rasmus, Leif, Grith, Bue, Mogens, Torben og Bo
Næste møde er onsdag d. 1. oktober kl. 18.30 – 19.00.
 

BilagStørrelse
september08.pdf75.38 kB

Similar entries