Nyhedsbrev juni 2007

1. Generalforsamling om vedligeholdelsesplanen
-----------------------------------------------------------
RIOS har leveret deres forslag til en vedligeholdelsesplan, og vi har gennemgået vedligeholdelsesplanen sammen med RIOS og Giødesen.

Vi holdt det sidste møde i onsdags, og har derfor ventet lidt med nyhedsbrevet til en tidsplan lå klar.

Vi havde ændringsforslag og uddybninger til planen, og RIOS har derfor brugt lidt ekstra tid på at få planen helt færdig.

Giødesen arbejder nu videre med nogle finansieringsforslag og fremtidige budgetter.

Bestyrelsen vil dernæst sammensætte nogle forslag til generalforsamlingen, og RIOS vil præsentere ejendommens stand på generalforsamlingen.

Vi sigter efter at afholde generalforsamlingen d. 29. august 2007 kl. 19:00 i Vanløse Kulturhus.

Al information vil blive udsendt 14 dage før, og vil måske blive tilgængelig på hjemmesiden før.

2. Ny ab-birkehave.dk
-----------------------------------------------------------
Vores hjemmeside har fået vokseværk, og vi forsøger os lidt frem og bygger siden op stille og roligt.

Hver beboer vil forhåbentlig kunne få en blog (offentlig dagbog på internettet), og der vil komme debatfora om generelle ting og vedligeholdelsesplanen. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på mail, og al anden information vil blive lagt på hen ad vejen.

Du kan oprette dig som bruger med en @ab-birkehave.dk mail-adresse. Siden er dog stadig under opbygning, men kig forbi :-)

3. Et aflåst rum i cykelkælderen ved 260 fjernes, så der er plads til flere cykler
-----------------------------------------------------------

4. Aviser må ikke kastes i skakten, men skal afleveres i avis-containerne for enden af blokkene.
-----------------------------------------------------------

Bestyrelsen ønsker alle en rigtig god sommerferie :-)
Grith, Sara, Thomas, Leif, Rasmus, Torben og Bo
www.ab-birkehave.dk

Bestyrelsens næste kontortid er onsdag d. 8. august 2007 kl. 18.30 - 19.00.

BilagStørrelse
birkehave_nyhedsbrev_juni2007.pdf73.16 kB

Similar entries