Nyhedsbrev januar 2009

GODT NYTÅR!
Vi glæder os til det nye år, selvom det bliver arbejdsomt med renoveringsprojektet. Det bliver dog også herligt at se en fornyet ejendom i sin bedste stand.

GENERALFORSAMLING
I onsdags holdt vi den anden generalforsamling, og vedtægtsændringerne er nu trådt i kraft.

STIGNING I BOLIGAFGIFT
Vi i bestyrelsen har på baggrund af debatten på generalforsamlingen sat boligafgiften op med 4 %. Vi vil så her i foråret sammen med revisor udarbejde en mere nøjagtig plan for boligafgiften, så der kan forventes balance fra 2015.

BETALINGSSYSTEM TIL VASKERIET
Vi har fået et bedre tilbud hjem på et betalingssystem til ca. 70.000 kr. med moms. Det er dog ikke tilmed et bookingsystem over internettet (180.000 kr.), men udelukkende et betalingssystem. Når det er opsat sammen med de ekstra maskiner i foråret, vil vaske nu opkræves over boligafgiften.

PARKERINGSBØDER
Nogen beboere har desværre fået en bøde. For at bestyrelsen kan anmode om at få en bøde annulleret, kræver det en særlig omstændighed. City Parkeringsservice behøver nemlig ikke at efterkomme anmodningen, hvis bøden er uddelt efter retningslinjerne.
Vi kan kun derfor opfordre til, at man overholder de retningslinjer som er runddelt og vedtaget på generalforsamlingen, og sætter kortet synligt i forruden hver eneste gang vi beboere og gæster parkerer en bil.

POSTKASSER
Vi vil gerne have postkasserne indenfor, og derfor får vi et forslag på et nyt indgangsparti, hvor postkasserne sidder ved siden af døren.

MANGEL PÅ VARMT VAND
På generalforsamlingen var der en del henvendelser om mangel på varmt vand. Dette er ved at blive udbedret. Rørene til det varme vand bliver nu isoleret som del af renoveringsplanen, og nogle defekte tilbageløbsventiler udskiftes. Begge dele burde betyde, at der igen kan komme nok tryk på det varme vand.

LYS BAG 246
Der vil blive opsat en lygtepæl ved hjørnet af plænen, så der bliver oplyst ned til parken for at undgå indbrud i bilerne.

OPGANGE ER IKKE TIL CYKLER OG BARNEVOGNE
Vi har fået et par henvendelser om, at der står cykler eller barnevogne i opgangene. Dette er ikke tilladt, da folk ikke kan komme forbi.

LÅSE TIL BARNEVOGNE
Søren vil opsætte kroge, så barnevogne kan låses fast i kælderen i blok 3. Der også en løs sliske til trappen, så barnevogne lettere kan køres ned.

AFFALD
Der bliver desværre fortsat smidt affald ved siden af affaldsspandene og smidt affald uden indpakning i skaktene. Begge dele betyder tiltrækning af skadedyr og evt. ekstraregninger.
Man bedes også tænke på, at om man selv ville have lyst til at samle løse madrester op i de små rum, som er under skaktene.

ENDNU EN GANG GODT NYTÅR!

med venlig hilsen :-)
Rasmus, Leif, Grith, Bue, Mogens, Torben og Bo
Næste møde er onsdag d. 4. februar kl. 18.30 – 19.00.
 

BilagStørrelse
januar09.pdf54.37 kB

Similar entries