Beboermappe

Beboermappen på hjemmesiden er den gældende. Du kan altid klikke på "Udskriftsvenlig udgave" og udskrive den.

Der findes gamle udgaver, men grundet det administrative tunge arbejde det er at sikre os at holde den ajour hos alle i papirform har bestyrelsen i 2009 valgt at lade den udfase, og i stedet kun opdatere og ajourføre den elektroniske version som ligger her på hjemmesiden.

Forrige udgaver:

 

Beboerens ansvar

Ekstra nøgle

Det er praktisk, at der findes en ekstra nøgle til Deres lejlighed hos varmemesteren, således at han i nødstilfælde (rørsprængning, vandskade o.s.v.) kan skaffe sig adgang til Deres lejlighed, hvis De er bortrejst eller lign.

For Deres egen skyld kan det også være en god ide at have en ekstra nøgle hos familie eller bekendte i nærheden i tilfælde af, at De mister Deres nøgle eller låser Dem ude.

Bestyrelsen har ikke adgang til de nøgler varmemesteren opbevarer. Disse nøgler kan derfor ikke fremskaffes, hvis uheldet skulle være ude udenfor varmemesterens arbejdstid.

Fodring af fugle er forbudt

Det er forbudt at fodre fugle på plænerne, på taget og i gården, da det tiltrækker rotter.

Husdyr

Der kræves tilladelse til at holde husdyr (hunde, katte, kaniner m.fl..). Eksotiske husdyr må ikke forefindes i Birkehave.

Ansøg bestyrelsen vedrørende tilladelse til at holde husdyr. 1 stk. eksemplar til ansøgning om at holde husdyr, forefindes bagest i denne mappe.

HUSDYR

Der kræves tilladelse til at holde husdyr (hunde, katte, kaniner m.fl..). Eksotiske husdyr, samt særlige hunderacer (de såkaldte kamphunde/ muskelhunde) må ikke forefindes i Birkehave.

Ansøg bestyrelsen vedrørende tilladelse til at holde husdyr. 1 stk. eksemplar til ansøgning om at holde husdyr, forefindes bagest i denne mappe

HUSDYRREGLEMENT

Generelt for tilladelsen:

  • Husdyr (kæledyr), må ikke være til gene for ejendommen eller beboerne.
  • Husdyr skal holdes forsikret for alle skader, som husdyret måtte forvolde.
  • Husdyr må ikke passes eller tages i pleje for en længere eller kortere periode (mere end 2 uger) medmindre beboeren har opnået tilladelse hertil. Bemærk at det pågældende husdyr skal kunne opnå tilladelse.
  • Hunde skal være lovpligtigt forsikret. Gyldig kvittering på lovpligtig hundeforsikring skal forvises på forlangende af administrator/ bestyrelsen.
  • Eventuelle efterladenskaber efter hunden skal straks fjernes af ejeren, samt smides i skraldespand/ affaldscontainer (i en lufttæt pose).
  • Hunde skal føres i snor på Birkehaves arealer og trapper, og må ikke luftes på græsplænerne.
  • Eventuelt snavs på trapperne efter hunden skal straks fjernes af ejeren.
  • Kattegrus og fuglesand må ikke kastes i toiletter eller affaldsskakte, men skal indpakkes forsvarligt og anbringes direkte i skraldebøtterne i skralderummet.
  • Beboere, som efter skriftlig anmodning til bestyrelsen, har fået tilladelse til at holde husdyr, er forpligtede til at overholde ovennævnte reglement.
  • Ved genanskaffelse af nyt husdyr skal ny skriftlig tilladelse søges.

Husdyr kan kræves fjernet og tilladelsen inddraget, såfremt pågældende beboer ikke overholder disse regler, eller at husdyret er til gene for andre beboere.

Opsigelsen skal dog være begrundet.

FORBUD MOD SÆRLIGE HUNDERACER

Der kan ikke opnås tilladelse til visse hunderacer, som er kendt for at have særlige aggressive egenskaber.

Forbuddet omfatter de såkaldte kamphunde/muskelhunde, som f.eks.:

  • Bull Terrier, Amstaff, Miniature Bull Terrier, Centralasiatisk Ovtcharka, Staffordshire Bull Terrier, Kaukasisk Ovtcharka, American Bulldog, Great Japanese dog, American Staffordshire, Bull Terrier, Mastino Napolitano, Pitt Bull, Shar Pei, Bull-Mastiff, Cane Corso, Italiano, Tosa, Bandog, Dogue de Bourdeaux, Boerboel, Dogo Canarian, Bully Kutta, Dogo Argentino, Guay Malen Bull Terrier, Fila Braziliero, Alpah blue blood bulldog.

Det samme gælder for hunde af blandingsracer (hybrider), hvoraf nogen af disse racer indgår.

Hunde af ovennævnte racer er ikke tilladt på Birkehaves arealer. Således må gæster til beboere i Birkehave ikke medbringe sådanne hunde under deres besøg i foreningen.

Det er alene ejeren/ansøgerens ansvar, at hunden ikke er omfattet af ovenstående forbud.

Det er ejeren/ansøgerens pligt omgående, at fremskaffe den fornødne dokumentation ved tvivlsspørgsmål.

Ejeren/ansøgeren afholder alle omkostninger til fremskaffelse af dokumentationen.

Dokumentationen kan til enhver tid forlanges af foreningens bestyrelse/ administrator og eventuelle ekstraomkostninger til en uvildig bedømmelse af hundens race afholdes ligeledes af hundens ejer.

BilagStørrelse
husdyrtilladelse.pdf54 kB

Misvedligehold af boligafgift

Hvis en andelshaver, uden nogen forudgående aftale, ikke betaler sin boligafgift senest 7 dage efter et anbefalet skriftligt påkrav, har bestyrelsen efter § 24 i vedtægterne ret til at ekskludere andelshaveren og sælge andelslejligheden.
 

Navneskilte

Alle beboere skal sørge for, at der bliver sat en navneskilte (metal, porcelæn, plast el. lign.) med tydeligt navn på egen hoveddør.

Papirlapper og dymostrimler accepteres ikke.
 

Støj & fester

Det henstilles at der ikke spilles høj musik eller er anden form for støj efter kl. 22.00.

Hvis man skal holde fest eller lign., hvor man ved der kommer lidt ekstraordinær støj, bør man advisere de øvrige beboere i opgangen i god tid med et opslag på tavlen, og i øvrigt skrue ned for musikken senest kl. 24.

I det hele taget opfordres beboerne til at tage hensyn til hinanden, da der i vores ejendom som bekendt er meget lydt.

Se også: Støj ved vedligeholdelse

Private vaskemaskiner er forbudt

I forbindelse med anskaffelsen af de nye vaskemaskiner til vaskerummene, blev det på generalforsamlingen 1997, besluttet at det fra 1/5 1997, var ulovligt at installere private vaskemaskiner i lejlighederne.

Allerede eksisterende maskiner må køre deres tid ud under forudsætning af, at de er lovligt og forsvarligt installerede, men der må ikke ske nyinstallaton/nyanskaffelse, og vaskemaskinerne skal fjernes ved fraflytning af lejligheden, og må naturligvis ikke overtages af ny ejer.

Samtidig blev det understreget, at man er pligtig til at melde til administrationen, hvis man allerede har installeret vaskemaskine, - så man ikke senere kan risikere advarsler og eksklusion for overtrædelse af reglerne.

På generalforsamlingen 1998 blev det videre vedtaget, at de lejligheder, der har installeret vaskemaskine, vil blive opkrævet et mindre beløb hvert år, ca. 140 kr.
 

Dagligdag

Sortering af affald

OBS: Du kan også udskrive denne side som PDF, så den kan hænge i køkkenet.

 

Hverdagsaffald

Madlavnings og andet hverdagsaffald kan smides i affaldsskakten i opgangen. Det er vigtigt at affaldet er pakket sikkert ind i en pose og ikke er proppet, så posen kan holde til faldet i skakten. Affaldsskakten bør ikke benyttes mellem 22:00 og 7:00 pga. støj.

Husk:

  • Væskeholdig emballage skal være tømt inden indpakning i pose.
  • Kattegrus og lign. indpakkes forsvarligt og bæres ned i skraldebøtterne i skralderummene.
  • Flasker og glas placeres i glasbeholderen bag blok 5 (opgang 246). Glassene skal være tømte, før de afleveres.
  • Aviser, ugeblade og pap afleveres i de opstillede containere ved gavlen i hver blok. Blade og emballagemateriale må ikke kastes i affaldsskakten.

Storskrald (møbler, løst inventar m.m.)

Ting til storskrald stilles forsvarligt indpakket ind i containeren bag opgang 246 - ikke byggeaffald. Nøglen til containeren er den samme som til kælderne.

OBS: Det er vigtigt, at byggeaffald ikke havner i vores container, da det koster os alle sammen en ekstraudgift på 1.500 kr. pr tømning - eller 18.000 kr. årligt, hvis der havner byggeaffald hver gang i containeren.

Byggeaffald (køkkener, fast inventar m.m.)

Til byggeaffald skal vi bruge genbrugspladsen på Kulbanevej 4 få minutters kørsel herfra (se kort).

Deres åbningstider er:
Mandag - fredag kl. 13-18
Lørdag - søndag kl. 10-17

Specielt affald (elektronik, pap, kemikalier m.m.)

Specielt affald skal placeres i cykelkælderen i den midterste blok (opgang 256). Vejledning til sortering hænger på væggene.
 

BilagStørrelse
beboermappe_affaldssortering.pdf84.72 kB

Barnevogne

Barnevogne kan stilles i kælderen i blok 3. Der findes en sliske i cykelkælderen.
 

Bænke & grill

Bag blok 1 samt bag blok 5 er der i sommerhalvåret bord/bænkesæt, som står til fri afbenyttelse for Birkehaves beboere, naturligvis under hensyntagen til de omkringboende.

Grill

Stor fælles grill forefindes i sommerhalvåret bag blok 5.

Kan lånes til brug på Birkehaves område hvis den stilles på plads i rengjort stand.

Tag venligst hensyn til de øvrige beboere vedr. røg og støj.

Der må ikke grilles med kul eller briketter på altanerne, da røgen kan være til stor gene for de omkringboende.
 

Cykler

Cykler parkeres i cykelstativerne ved blokkenes gavle eller i cykelkældrene - ikke op af murene eller lignende steder.

Cykler må ikke stilles på trapper eller i opgange.

Hvis man har flere cykler, opfordres man til at opbevare "ekstracyklerne" i eget kælderrum, på grund af pladsmangel i de cykelkældre, der anvendes dagligt.
 

Parkering, vagt og bøder

Birkehave indfører parkeringsvagt den 8. december 2008, og biler uden gyldigt parkeringskort kan få en bøde på 510 kr. Dette er blevet besluttet på generalforsamlingen i maj 2008.

Vi indfører parkeringsvagt for at sikre, at flest mulige beboere kan finde en ledig parkeringsplads. Ligeledes har vi oprettet 15 nye parkeringspladser og har forbedret parkeringsforholdene.

Hver lejlighed vil få et parkeringskort, som skal placeres synligt i forruden. Hvis parkeringskortet mistes, koster det 100 kr. for et nyt.

Gæster

Gæster må ikke parkere på Birkehaves område, og henvises til parkeringspladserne på Peter Bangsvej. Hvis lejligheden ikke selv bruger parkeringskortet kan kortet eventuelt lånes ud til gæstens bil, og sættes synligt i forruden.

Bøder

Hvis en bil er parkeret uden et synligt parkeringskort, vil City Parkeringsservice udskrive en bøde til ejeren. Bødens størrelse følger statens satser og beløber sig til 510 kr. (2008).

Tidsfrist for klage over en bøde

Hvis man ønsker at klage over en bøde skal man inden 5 dage skrive en klage med begrundelse, og aflevere den på Sørens kontor eller hans postkasse (i kælderen mellem 244 og 246).

Kun beboere hos Birkehave kan klage, enten på egne vegne eller for en gæst.

Firma

Birkehave har skrevet kontrakt med City Parkeringsservice (cityparkering.dk) om at kontrollere vores parkeringspladser. Ordningen er gratis for foreningen.

HVOR MÅ DER PARKERES

Personbiler

Personbiler må kun parkere:

  • pladserne i indkørslerne,
  • langs parken over for 246 og over for kældernedgangen ved 248,
  • i gården bag 246.

Det er ikke længere tilladt at parkere for enden af græsplænerne, da affaldsbillerne kun kan komme forbi med besvær.

Varevogne under 3.500 kg

Varevogne og større biler skal parkeres i gården bag 246.

Vogne over 3.500 kg

Køretøjer over 3500 kg må ikke holde på A/B Birkehave's veje.
Denne størrelse køretøjer henvises til parkeringspladser specielt for disse.

Planter

Der må gerne lægges knolde til meget tidlige forårsblomster eks. vintergækker eller krokus i græsplænerne – dog ikke påskeliljer, tulipaner og lign., da de vil forhindre græsslåning.

Potteplanter i opgangene er også velkomne, men fælles for disse ting er, at man selv holder dem.
 

Vaske og tørrerum

I hver blok er der et vaskerum i kælderen med 1 vaskemaskine. Til hver vasketid er der tilknyttet et tørrerum.

Vasketider:

Blok 1-2 med to tørrerum 

Vasketid Tørretid
6.00 – 13.00 7.00 – 7.00 (næste dag)
13.00 – 20.00 14.00 – 14.00 (næste dag)

 

Blok 3 med to tørrerum

Vasketid Tørretid
6.00 – 16.30 7.00 –   7.00 (næste dag)
16.30 – 20.00 17.30 – 17.30 (næste dag)

 

Blok 4 med 2 tørrerum

Vasketid Tørretid
6.00 – 11.00 7.00 –   7.00 (næste dag)
11.00 – 16.00 uden tørrerum
16.00 – 21.00 17.00 – 17.00 (næste dag)

 

Blok 5 med 3 tørrerum

Vasketid Tørretid
7.00 – 11.00 8.00 – 8.00 (næste dag)
11.00 – 16.00 12.00 – 12.00 (næste dag)
16.00 – 21.00 17.00 – 17.00 (næste dag)

Tørrerummene skal være tilgængelige torsdage i lige uger for rengøring. Der må gerne hænge tøj, blot der ikke er låst i tidsrummet kl. 8.00-10.00

Reservering af vasketid

Vasketid bestilles i forvejen på vasketavlen, der hænger ved siden af vaskerummet.

Vaskelås

Vaskelås med opgangsnummer og etage samt th, tv el. mf, hænges på øskenen ud for den ønskede dag og tid.

Hvis man alligevel ikke vil benytte sin reserverede vasketid, skal man huske at fjerne sin lås, så andre kan benytte vasketiden.

Ved vaskerummene er opsat tavler, hvor der kan skrives beskeder, hvis man eksempelvis ikke udnytter hele sin vasketid, og vil stille den til rådighed for andre.

Hvis den der har reserveret vasketiden, ikke er gået i gang med at vaske en time inde i den reserverede tid, har en anden lov til at benytte vaskerummet, med mindre den, der har reserveret vasketiden, har skrevet på tavlen, at der først startes 1½ time inde i deres vasketid eller lign.. Hvis dette er tilfældet, har den pågældende stadig førsteret til vasketiden, og skal kunne benytte vaskerummet til den angivne tid.

Man kan frit benytte vaskerummet, hvis det ikke benyttes og hvis ingen vaskelås reserverer tiden, dog med forbehold for, at man kun vasker indenfor de anførte tider, samt at man er sikret tørrerum.

Beboere, som har flere låse på vasketavler, eller har låse, som ikke er mærket som ovenfor nævnt, vil få disse låse klippet uden varsel.

Bemærk

Tæpper, olieret arbejdstøj og lign., må ikke vaskes i vaskemaskinerne eller tørres i tørretumbleren, da det vil ødelægge maskinerne og andres tøj.

Farvning samt affarvning af tøj og lign. må ikke ske i vaskemaskinerne.

Tørretumbler

I blok 3 og 5 er der en fælles tørretumbler, der frit kan benyttes under hensyntagen til de beboere i blok 3 og 5, der har vasketur. Tøjet kan også tørres udendørs på tørrestativerne bag blok 5.

Det er tilladt at tørre tøj på altanen, men kun på så lave stativer eller snore, at det ikke kan ses udefra/nedefra.

Vaske og tørremønter

Til vaskemaskinerne og tørretumbleren anvendes et vaskekort, som betales over boligafgiften.

Vaskekortene følger med lejligheden ved indflytning, fra den forrige beboer.

Hvis vaskekortet forsvinder, skal man kontakte Søren og købe et nyt.

Efter vask

Efter vask renses sæbeskålen for sæberester, skyllemiddel og lign.. Åben gerne vinduet et øjeblik, for at få så meget fugtig luft ud som muligt. Efterlad vaskerummet i ren og pæn stand til næste bruger.

Tørrerumslås

Til aflåsning af tørrerum bruges egen vaskelås.
 

Daglig drift & service

Varmemester

Varmemesteren Søren Meyer har kontor i kælderen mellem opgang 244 og 246.

Kontortider: Tirsdag og fredag morgen fra kl. 7.30 til kl. 8.30.

Telefonnr: 38 71 92 55. Mobil: 26 72 92 55

Udenfor kontortiden kan der lægges besked på telefonsvareren.

Desuden har varmemesteren en postkasse i opgang 246.

Der henstilles til, at man benytter kontortiderne samt varmemesternes telefon.

Advokat & administration

Administration
Kontaktperson: Ulla Misser
Telefon: 33158445 (10:00 - 13:00)
Send mail

Advokat Nicolai Giødesen
Frederiksholms Kanal 18
1220 Kbh. K

Hjemmeside: GiodesenAdvokat.dk

Bestyrelsen

Bestyrelsen vælges af andelshaverne på generalforsamlingen. Den nuværende bestyrelses sammensætning fremgår af sidste side.

Kontakt bestyrelsen

Bestyrelsen kan kontaktes i kontortiden eller på mail (se ab-birkehave.dk). I akutte tilfælde kan man ringe til bestyrelsens private telefoner, som fremgår oversigten over den nuværende bestyrelse.

Bestyrelsen har kontortid 1 gang om måneden fra kl. 18.30 til 19.00 i bestyrelseslokalet, der ligger i kælderen under 246 (ved siden af varmemesterkontoret).

Dato for bestyrelsens næste kontortid fremgår af Nyhedsbrevet.

Medllemmer af bestyrelsen

Da vi først og fremmest er almindelige beboere med et almindeligt privatliv, bedes du kontakte varmemester Søren Meyer først - eller sende en mail på kontakt-siden.

  Opgang Privat tlf. Ansvar
Torben Kledal 262 2 tv. 22 16 60 12 Formand
Jakob Breiting    29 72 50 20 Kasserer
       
Leif Jensen 238 Kld. 22 63 08 27  Bestyrelsesmedlem
       
Kenneth Mathiasen 260, 3. th  20 99 49 32  Bestyrelsesmedlem
       Bestyrelsesmedlem
       
Jutta Wessel Knaack 266 3. th 29 46 20 23 1. suppleant
      2. suppleant
      3. suppleant

 

Nyhedsbrev

Hver måned opsætter bestyrelsen et nyhedsbrev i alle opgangene og på ab-birkehave.dk, med informationer om A/B Birkehave.

Du kan læse Nyhedsbrevene her.

Klager

Ønsker du at klage over en nabo, som ikke overholder husordenen i beboermappen eller blot optræder uden hensyn til naboer, så er fremgangsmåden denne:

OBS: Bestyrelsen ønsker ofte ikke at tage part i uenigheder, men opfordrer til almindelig besindighed og venlighed. Bestyrelsen kan heller ikke ekskludere beboere, det kan kun fogedretten.

1. klage

Din klage sendes skriftligt til bestyrelsen, og klagen skal gerne indeholde følgende punkter:

  • Dit navn, opgang, etage og mail.
  • Personens navn, opgang og etage, som du klager over
  • Beskrivelse af situation og årsag til klage
  • Hvor du mener at vedkommende ikke overholder husordenen eller ikke udviser hensyn til naboer

Bestyrelsen samles normalt en gang om måneden og tager stilling til klager.

Normalt skriver bestyrelsen en henstilling til vedkommende om at overholde husorden eller udvise større hensyn. Ofte er vedkommende ikke klar over, at naboer ikke kan acceptere vedkommmendes adfærd.

Vedkommende får også mulighed for at svare på klagen til bestyrelsen.

Ved 1. klage kan bestyrelsen ikke gøre andet end at appellere til vedkommende. Bestyrelsen har ikke andre muligheder før end der foreligger flere klager fra flere personer.

2. klage

Fortsætter vedkommende med at overtræde husordenen eller mangler hensynstagen til naboer, kan der klages igen.

Før bestyrelsen kan give advarsler til vedkommende kræver det dog ofte, at flere klager over vedkommende. Det behøver ikke være samlet, men kan gøres hver for sig.

Når flere klager over vedkommende bør de angive følgende i deres klage:

  • Navne, opgange, etager og mails
  • Personens navn, opgang og etage, som du klager over
  • Henvis til foregående klager
  • Har vedkommende ændret adfærd siden bestyrelsens henstilling
  • Beskriv flere klagepunkter med  tidspunkt og beskrivelse af situationen for hvert klagepunkt
  • Hvor du mener at vedkommende ikke overholder husordenen eller ikke udviser hensyn til naboer

Når der ligger klager fra flere personer kan bestyrelsen give advarsler til vedkommende.

Eksklusion

Før bestyrelsen kan skride til eksklusion skal bestyrelsen kunne godtgøre følgende over for fogedretten:

  • Vedkommende har overtrådt husordenen gentagne gange
  • Flere naboer har klaget over det samme
  • Vedkommende vil sandsynligvis fortsætte med brud på husordenen

Det er fogedretten som afgør om folk kan ekskluderes. Sager ved fogedretten tager 1 år, og ½ år til anke.

Ved særligt tunge sager, hvor myndighederne indblandes, vil bestyrelsen samarbejde med myndighederne før end der skrides til eksklusion. Myndighederne har ofte det afgørende ord i fogedretten, når en beboer står til eksklusion, og derfor har bestyrelsen ikke andet valg end samarbejde og lægge pres på myndighederne.

På grund af den lange afgørelse og bevisbyrden for bestyrelsen opfordres beboere til at komme overens.

 

Vedligeholdelse og forbedringer af lejligheder

Støj ved vedligeholdelse

Støjende vedligeholdelse (f.eks. banke- og borelarm) må kun foretages i tidsrummet 7:30 til 17:00 på hverdage, og 10:00 til 16:00 i weekender og helligdage.

Generelt opfordres der til at vise hensyn og evt. varsle sine naboer om længerevarende arbejde, som støjer eller på anden måde kan genere dine naboer.
 

Ombygning og modernisering

Skal De bygge om eller modernisere Deres lejlighed, er det hensigtsmæssigt at De henvender Dem til bestyrelsen, da nedtagning og opsætning af skillevægge, blænding af døre og opsætning af diverse loftsmaterialer m.m. kan kræve byggetilladelse.

Vedligeholdelse og forbedringer

Andelshaveren har den indvendige vedligeholdelsespligt i lejligheden inkl. individuelle installationer.

Afskrift af §10 og §11 i vedtægterne:

§10:     Andelshaverne har pligt til at vedligeholde lejligheden med maling, hvidtning og tapetsering samt til at foretage andre vedligeholdelsesarbejder, som efter lejeloven påhviler en lejer eller som efter særlig generalforsamlingsvedtagelse er pålagt andelshaverne.

stk. 2:  Vedtager generalforsamlingen at iværksætte forbedringer i ejendommen, kan et medlem eller en lejer ikke modsætte sig forbedringens gennemførelse.

§11:   Andelshaverne er berettiget til at foretage forandringer i lejligheden. Forandringerne skal udføres håndværksmæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med kravene i byggelovgivningen og andre offentlige foreskrifter.

stk 2:  Forandringer som griber ind i de fælles bygningsdele og installationer skal, inden de bringes til udførelse, godkendes af bestyrelsen, men bestyrelsen er ikke ansvarlig for anmeldte forandringers forsvarlighed og lovlighed. I tilfælde, hvor byggetilladelse kræves efter byggelovgivningen, skal byggetilladelse desuden forevises, inden arbejdet iværksættes.

VVS og badeværelser

Andelsboligforeningen har vedligeholdelsespligten på de lodrette fællesledninger f.eks. faldstammer og vandrør, og en del af de vandrette vandrør indtil første Ballofix.

Andelsboligforeningen betaler også udskiftning af utætte radiatorer inkl. gamle ventiler. Udskiftning af termostatventiler betales af andelshaveren.

Indgreb eller ændringer af de lodrette fællesledninger skal udføres af ejendommens faste VVS installatør, da han kender til ejendommens installationer (se nedenfor). Er du i tvivl, kontakt da varmemesteren.

Pas på ændringer i badeværelser.

I en del lejligheder er håndvaske og cisterner parvis forbundne med naboens installation. Undersøg derfor om dette er tilfældet, før der ændres ved noget, så De ikke risikerer at installationen hos naboen falder ned.

 

Håndværkere

Ved problemer, som kræver håndværkere betalt af ejendommen, det være sig inden for boligens fire vægge såvel som udendørs, skal al henvendelse vedrørende problemet ske til varmemesteren i dennes kontortid!

I akutte tilfælde, såsom sprængte vandrør (hvor der er risiko for vandskade på bygning og/eller inventar) kan man i tilfælde, hvor varmemesteren ikke er at træffe, f.eks. uden for dennes arbejdstid eller i weekender, ringe til:

VVS:
Leif Jensen
Peter Bangs Vej 238 kld.
22 63 08 27    
38 74 60 03

El:
Peter Petersen, EL-Teknik A/S
Rødovrevej 63
36 17 86 88 / 36 30 51 65

Disse er de håndværkere, som ejendommen normalt benytter sig af.

Ejendommen vil ikke i tilfælde af unødvendige og overilede tilkald af håndværkere godtgøre udgifterne!!!

Afhøvling af gulve

Fra 1 august 1992 bliver afhøvlede gulve ikke beregnet som forbedring ved fraflytning, med mindre de er lakeret med mindst 2 lag lak.

Endvidere er der 5 års afskrivning på afslibning af gamle gulve (1. gangs afslibning) - dvs. at du ikke får penge for en ny gulvafslibning, hvis den forrige afslibning er mindre end 5 år gammel.

Læskærm

Det er tilladt at opsætte læskærme på altanerne. De skal blot være af ufarvet glas, ikke af plast eller farvet glas.

 

Køb, salg og fremleje

Salg, fremgangsmåde

Ønsker De at fraflytte Deres andelslejlighed, skal opsigelse fremsendes skriftligt til andelsboligforeningens administration. I opsigelsen skal anføres:

  1. navn og adresse samt lejlighedsnummer.
  2. fraflytningsdato.

Samtidig indhentes eftersynsrapporter over el og VVS. Se punktet "El- og VVS eftersyn".

Syn af lejlighed

Samtidig med en bekræftigelse af Deres opsigelse modtager de et skema fra administrationskontoret.

I dette skema skal De oplyse om de forbedringer og mangler, som der er foretaget/forefindes i lejligheden. Forbedringer skal dokumenteres med kvitteringer.

Om forbedringer oplyses følgende:

  1. Forbedringernes art.
  2. Tidspunkt for forbedringerne.
  3. Pris med vedlagte regninger for forbedringerne.
  4. Byggetilladelser og ibrugtagningstilladelser for eventuelle byggearbejder.
  5. Skriftlig godkendelse fra offentlige myndigheder for eventuelle trælofter.
  6. Fakturaer eller installationsgodkendelser for el- og VVS arbejder.
  7. Oplysninger om de forbedringer, De overtog ved køb af lejligheden, og som stadig findes.
  8. Oplysning om faste eller særligt tilpassede inventardele, som ønskes solgt med lejligheden.
  9. Løse inventardele - løsøre.

I forbindelse med salget af lejligheden vil udgifterne vedrørende syn blive delt mellem køber og sælger.

El- og VVS eftersyn

På A/B Birkehave's  generalforsamling d. 17.4.2002, blev det besluttet, at der fremover skal foreligge rapporter fra autoriserede El- og VVS eftersyn af lejligheden, før den kan synes og efterfølgende sælges.

Andelshavere, der ønsker at sælge, træffer aftale med henholdsvis en autoriseret elektriker og en VVS-mand.

De gennemgår lejligheden's installationer for ulovligheder og defekter.

Der udarbejdes daterede og underskrevne rapporter.

Andelshaveren skal efterfølgende sørge for, at de ulovligheder og defekter, der er nævnt i rapporterne, bliver udbedret. Dette arbejde skal også udføres af en autoriseret håndværker.

Rapporterne samt oversigt og regninger over det udførte arbejde, afleveres sammen med det udfyldte "forbedringsskema" til synsmanden.

I første omgang betaler andelshaveren både for eftersynsrapporterne og arbejdet med udbedring.

I forbindelse med salget af lejligheden vil halvdelen af udgiften til eftersynsrapporterne blive refunderet sælger af køber.

I de fleste tilfælde vil det arbejde, der er blevet udført på baggrund af rapporterne, kunne skrives på som forbedring af lejligheden, og omkostningen vil derfor blive betalt tilbage til sælger ved salget. (Som eksempel kan nævnes, at udskiftning af en defekt termostatventil regnes som en forbedring, der kan skrives på synsrapporten, hvorimod rensning af en tilstoppet cisterne blot er almindelig vedligeholdelse, og derfor ikke vil blive skrevet på synsrapporten som forbedring.)

Andelshaveren vælger som sagt selv autoriseret elektriker og VVS mand til eftersynet. Det er en mulighed at træffe aftale med de håndværkere A/B Birkehave i forvejen benytter sig af. De kender ejendommen godt og er vant til at udføre både eftersyn og det efterfølgende udbedrende arbejde i Birkehave's lejligheder.

Altan ved salg

Hvis andelshaver betaler til det fælles altanlån, som opkræves sammen med den månedlige boligudgift, vil andelshaver ved salg få refunderet den del af beløbet, der vedrører afdrag på lånet.

Den del af beløbet, der vedrører renter, refunderes ikke.

Aflæsning af el og varme ved fraflytning

Sælger ringer selv til belysningsvæsnet, og får aflæst samt afregnet for forbrug af el og gas.

Varmemesteren sørger for aflæsning af varme.

Salg til ventelister

I henhold til vedtægterne kan man sælge til følgende personer i prioriteret rækkefølge:

  1. Nærmeste familie
  2. Intern venteliste
  3. Ekstern venteliste
  4. Egen køber

Man kan også bede bestyrelsen om at slå lejligheden op på det månedlige nyhedsbrev.

Intern venteliste

A/B Birkehave har en intern venteliste, hvor nuværende andelshavere kan blive skrevet op til en større lejlighed, en lejlighed i samme opgang/blok eller i en anden blok.

Alle andelshavere samt andelshavernes hjemmeboende børn kan skrives op på den interne venteliste, der administreres af administrationskontoret.

Rækkefølgen er efter anciennitet - dem, som har boet længst i Birkehave. Hvis børn flytter tilbage til forældrene, så starter ancienniteten forfra fra hjemflytningstidspunktet.

Ekstern venteliste

A/B Birkehave har også en ekstern venteliste for folk, der ønsker at komme til at bo i Birkehave. Det koster 100,00 kr om året at stå på denne liste.
Denne liste administreres også af adminstrationskontoret.

I perioder kan der være lukket for optagelse på den eksterne venteliste, da det ikke er rimeligt at skrive folk op og forlange penge for det, hvis der står over 100 personer på venteliste, og det således er temmelig usandsynligt, at de sidste får tilbudt en lejlighed før om mange, mange år!

Fremleje

I Birkehave må andelslejlighederne fremlejes i en periode, hvis man ikke selv kan bo i lejligheden, f.eks på grund af:

  • udstationering fra arbejde, el. uddannelse i en anden landsdel
  • forælderkøb
  • lejligheden kan ikke sælges
     

Midlertidig udstationering

 Lejligheden må max udlejes 2 år i alt, og lejeren skal godkendes af bestyrelsen. Efter de 2 år skal andelshaveren selv flytte tilbage eller sælge lejligheden.

Forælderkøb

Tekst kommer

Lejligheden kan ikke sælges

Fremlejen gælder i maks 2 år, og kan derefter forlænges for et år ad gangen med bestyrelsens godkendelse.

Lejligheden skal have været til salg i 3 måneder, og salgsindsatsen skal dokumenteres over for bestyrelsen.

Tillæg til lejekontakt ved manglende salg:

Lejeren er ved kontraktens indgåelse gjort bekendt med, at lejemålet er tidsbegræn-set for en periode af 2 år, d.v.s. til den , hvor lejeren uden videre skal fraflytte lejemålet. Lejemålet opsiges derfor ved kontraktens indgåelse til denne dato. Der er tillagt lejeren forkøbsret til boligen som andelsbolig, såfremt udlejer sælger boligen i lejeperioden eller i forbindelse med lejeperiodens ophør.

Andelsboligforeningen fortsætter salgsbestræbelserne vedrørende lejligheden og lejer skal give eventuel ejendomsmægler/køber adgang for besigtigelse af lejligheden.

Fremgangsmåde

Ved fremleje skal andelshaveren købe en lejekontrakt i en boghandel og udfylde den.

I lejekontrakten udfyldes diverse felter samt tilføjes evt. særaftaler og bemærkninger.

Det skal fremgå, hvad andelshaveren normalt betaler i reel husleje (husleje og varme).

Ud over dette kan der laves særaftaler, hvor lejer betaler lidt ekstra, fordi lejligheden udlejes møbleret og lign. Dette skal fremgå tydeligt af lejekontrakten.

Det skal fremgå af lejekontrakten, at fremlejen er for max. 2 år.

Desuden skal anføres, at lejeren skal følge A/B Birkehaves ordensregler, som beskrevet i denne velkomstmappe. Det er andelshaver, der sørger for at gøre lejeren bekendt med mappen.

 Når lejekontrakten er udfyldt, tages 3 kopier: 1 kopi til andelshaver, 1 til lejer, 1 til bestyrelsen.

Herefter afleveres originalen + 1 kopi til et bestyrelsesmedlem, der gennemgår kontrakten.

Hvis alt ser ud til at være i orden, underskrives den originale lejekontrakt af min. 2 bestyrelsesmedlemmer, og stemples.

Bestyrelsen sender originalen til administrationskontoret. Bestyrelsens kopi arkiveres i mappen under den pågældende lejlighed.

 Andelshaveren har ansvaret for lejeren. Hvis der eksempelvis klages over en lejer, sendes klagen til andelshaveren, som så skal få "sat skik" på lejeren, eller sætte ham ud.

Altan

På generalforsamlingen 1997, blev det besluttet, at tillade andelshavere at indfri deres del af “projektlånet” fra altanprojektet, kontant.

På grund af kurstab og rentetab i forbindelse med kreditforeningernes opsigelsesbetingelser, vil medlemmets til enhver tid værende restgæld blive tillagt et gebyr på 3 %.

Beløbet indbetales efter aftale med administrationskontoret.

Den særskilte ydelse overfor medlemmet vil derefter bortfalde fra og med den førstkommende måned, såfremt beløbet er administrationen i hænde senest den 17. i en måned.
 

Kælder og skakt nøgle

Kældernøgle og skaktnøgle skal altid afleveres ved fraflytning, ellers trækkes et beløb ved afregning.

Lås på hoveddør

Det er en god ide at få lagt låsecylinderen om eller udskifte hoveddørslåsen helt, når man overtager en lejlighed.

Det kan være svært at vide, om man har fået udleveret alle de nøgler, der hører til lejligheden, eksempelvis hvis der har været udleveret flere nøgler til hjemmeplejen og lign.
 

Om AB Birkehave

Historie

Birkehave er bygget i årene 1939-41, startende med blok 1 mod Damhussøen.

Bygherren var en mand ved navn Reefer. På den tid var Grøndalsparken ganske ny, og byggegrundene langs parken mere eller mindre tomme. På vores side af Peter Bangs Vej stod kun ejendommen nr. 236. På den anden side fandtes Ålstruphus, samt rækkehusene mod Damhussøen.

Birkehave har haft flere forskellige ejere: Akkumulatorfabrikken LYAC, Davidsens Fond, Accumulator Invest og Henrik Johansen, før den i 1988/89 blev til Andelsboligforeningen Birkehave.
 

Større projekter

Af større projekter gennemført i A/B Birkehave i de senere år kan nævnes:

  • 1980: Montering af nye vinduer samt nyt tag.
  • 1992: Nye altaner, brandsikring af samtlige hoveddøre samt maling af opgange (se foto: Renovering af altaner 1992).
  • 1997: Indkøb af nye vaskemaskiner.
  • 1997: Oliefyr nedlagt, konverteret til fjernvarme.
  • 1997/98: Renovering af udenomsarealer med ny flisebelægning samt beplantning (se foto: Renovering af veje 1997-98).
  • 1998: Frikøb af hjemfaldspligt .
  • 2008/09: 15 årig renoveringsprojekt - udbedring af skader efter gamle altaner, ekstra vaskemaskiner, nye vandrør i kælderne, nye parkeringspladser, vinduer, maling af opgange, postkasser i opgangen (lovkrav), facaderenovering, nye faldstammer, nye udluftsningsskakte m.m. (se foto: Renoveringsprojekt 2008-09 + projektbeskrivelse)

 

Blokke

Andelsboligforeningen Birkehave består af fem blokke, med i alt 15 opgange.

Blok 1 har opgangene 262, 264 og 266.

Blok 2 har opgangene 258 og 260.

Blok 3 har opgangene 254 og 256.

Blok 4 har opgangene 248, 250 og 252.

Blok 5 har opgangene 238, 240, 242, 244 og 246.
 

Hjemfaldspligt

Som mange andre ejendomme i vores område, har også Birkehave haft tinglyst hjemfaldspligt med tilbagekøbsret for Københavns Kommune pr. 1. oktober 2015.
A/B Birkehave har dog i 1998 købt ejendommen fri af hjemfaldspligten for 12,77 millioner kr, og er derfor helt ude af dette dilemma.
 

Lejlighederne

A/B Birkehave består af 141 lejligheder og 1 erhvervsandel.

Lejlighederne er meget forskellige i både indretning og størrelse.

Lejlighederne fordeler sig med:

  • 30 stk 1 værelseslejligheder, med størrelser på 35 – 50 m2.
  • 75 stk 2 værelseslejligheder, med størrelser på 45 – 76 m2.
  • 33 stk 3 værelseslejligheder, med størrelser på 60 – 81 m2.
  • 2 stk 4 værelseslejligheder, med størrelser på 75 - 91 m2.
  • 1 stk 5 værelseslejlighed, med en størrelse på 94 m2.

 

Vedtægter

Vedtægterne er Andelsboligforeningens love . Læs dem derfor grundigt igennem.

Er De i tvivl om noget så spørg bestyrelsen eller administrationskontoret.

BilagStørrelse
birkehave_vedtaegter_2009.pdf2.52 MB

Generalforsamlinger (referat, regnskab og budget)

Generalforsamling 2010

BilagStørrelse
Ord. gf. 13-4-2010.pdf254.78 kB
Årsregnskab 2009.pdf421.56 kB
Budget 2010.pdf31.04 kB

Ekstraordinær generalforsamling februar 2010

Vedlagt er indkaldelsen og bilag til den ekstraordinære generalforsamling den 17. februar 2010.

Vedlagt er udbudsmaterialet - beskrivelsen af de enkelte opgaver står i "03 - VANDINSTALLATION BIRKEHAVEN 29.01.2010".

Det er ment som en orientering, da arbejdet bliver beskrevet og præsenteret på generalforsamlingen i februar 2010. Ligeledes ønsker vi ikke en detaljedebat om materialer m.m., da ansvaret er overladt til RIOS.

Evt. spørgsmål skal sendes til bestyrelsen og ikke RIOS.

 

den 8. februar 2010
ums/26

På bestyrelsens vegne skal jeg herved indkalde til ekstraordinær generalforsamling i
A/B Birkehave:

ONSDAG DEN 17. FEBRUAR 2010 KL. 18.30

Vanløse Kulturhus
Frode Jakobsens Plads 4, 1.
2720 Vanløse

Der foretages følgende dagsorden:
1) Velkommen. Valg af dirigent og referent.
2) Afslutning på renoveringsprojekt af 2007
     a) Beretning for renoveringsprojektet
     b) Fremtidig økonomi
3) Udskiftning af vandrør
     a) Bestyrelsens anbefaling
     b) Opsætning af vandmålere og økonomi
     c) Fremtidig økonomi med vandrør

Spørgsmål til renoveringsprojektet og vandrørene bedes sendes til bestyrelsen før gene-ralforsamlingen, så bestyrelsen og RIOS kan undersøge spørgsmålet før vi svarer på ge-neralforsamlingen.

Spørgsmål og forslag vedrørende foreningens almindelige drift henvises til den ordinære generalforsamling i april.

Ad. dagsordenens punkt 2 – 3

Bestyrelsens begrundelse vedlægges.

Jeg vedlægger fuldmagt, som jeg venligst beder Dem benytte, såfremt De ikke kan være tilstede ved generalforsamlingen.

Med venlig hilsen
Nicolai Giødesen
v/Ulla Misser Sørensen
ums@ngadvokat.dk
 

BilagStørrelse
Bestyrelsens begrundelse.pdf73.32 kB
03 - VANDINSTALLATION BIRKEHAVEN 29.01.2010.pdf41.77 kB
Udbudsmateriale.zip5.28 MB
Tegninger i PDF-filer.zip1.4 MB

Generalforsamling 2009

BilagStørrelse
Forslag - runddeles.pdf240.65 kB
generalforsamlings_referat_2009.pdf901.53 kB
Birkehave_Budget_Boligafgift_2009-2024.pdf42.25 kB
Regnskab_2008.pdf133.29 kB

Ekstraordinær generalforsamling december 2008

Vedlagt er indkaldelsen og bilag til den ekstraordinære generalforsamling den 1. december 2008.

BilagStørrelse
indkaldelse.pdf15.89 kB
Bestyrelsens begrundelse.pdf98.95 kB
Ændring af vedtægternes.pdf49.65 kB
svend_dukert_forslag_2008.jpg1.11 MB
svend_dukert_forslag_2008_2.jpg478.71 kB

Generalforsamling 2008

BilagStørrelse
2008_referat.pdf1.23 MB
2007_regnskab.pdf1.53 MB
2008_budget.pdf82.86 kB
2008-juni-andelskrone.pdf177.82 kB

Stikord

Du kan finde en oversigt over stikord her.